I 2016 er vi så privilegerede at få lov at arbejde med den kendte fotograf og tidligere supermodel Helena Christensen på en international velgørenhedskampagne. Overskuddet fra kampagnen vil blive doneret til den internationale velgørenhedsorganisation Look Good Feel Better i 13 lande verden over.
Look Good Feel Better er en organisation, der hjælper kvinder med kræft til at få det bedre med dem selv og deres udseende. Besøg
www.lookgoodfeelbetter.org for at læse mere.
"Det har været en ære for mig at designe disse tørklæder til kvinder, der lider af en alvorlig sygdom eller som gennemgår en barsk behandling, hvor de ender med at miste deres hår.
Jeg har altid elsket at bære tørklæder viklet omkring mit hår, og jeg har en hel samling af dejlige vintagetørklæder. Printet, jeg har designet, er en gengivelse af et fotografi, jeg tog af et blomstrende kirsebærtræ om foråret i New York, hvor al flora og fauna atter udfolder sig og spreder positiv energi.
Jeg synes, at de grafiske grene med de små spirende blade passer godt til den visuelle effekt, jeg ønsker at skabe. Jeg føler mig lykkelig, når jeg ser på disse tørklæder, og jeg håber kvinder vil føle glæde ved at bære dem. "
- Helena Christensen